Kasse-/Kioskmedarbejder til Løvbjerg Nykøbing Mors
Har du sabbatår, elsker kundekontakt og trives i en hverdag med fart på? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Løvbjerg Nykøbing Mors
Som medarbejder i kassen og kiosken er du den sidste, vores kunder møder i butikken. Derfor er det vigtigt, at du møder mennesker med et smil, er serviceminded og kan bevare overblikket, også når der er travlt.
Jobbet
Du bliver en vigtig del af butikkens daglige drift og får en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver. Din primære arbejdsplads vil være i kassen og kiosken, men du hjælper også til med andre opgaver i butikken, når der er behov for det.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Kassebetjening og kundeekspedition
- Betjening af kiosk
- Lettere vareopfyldning
- Håndtering af kundevogne og kundekurve
- Andet forefaldende butiksarbejde
Stillingen er på ca. 25 timer om ugen, og arbejdstiderne vil være fordelt på morgen-, aften- og weekendvagter.
Vi søger dig, som:
- Har lyst til at skabe gode kundeoplevelser
- Er smilende, ansvarsbevidst og mødestabil
- Trives med en travl hverdag og mange forskellige opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
- Har sabbatår eller ønsker et fleksibelt deltidsjob med ansvar
Erfaring fra detailhandel er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling og lyst til at lære.
Kom med på et stærkt hold
Hos Løvbjerg bliver du en del af et engageret team med et godt sammenhold. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne og arbejder hver dag for at give vores kunder den bedste indkøbsoplevelse. Det kalder vi Løvbjerg-ånden.
Du får en grundig oplæring, så du bliver tryg i opgaverne, og efterhånden som du udvikler dig, får du mere ansvar.
Vi tilbyder
- Et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed
- Gode kolleger og et stærkt fællesskab
- Grundig oplæring og udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads hvor ikke to dage er ens
- Fleksibilitet, der passer godt til et sabbatår
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!