Delikatesseassistent Løvbjerg Horsens
Løvbjerg Horsens har fantastisk travlt og søger derfor en dygtig og engageret Delikatesseassistent, som vil være med til at fortsætte den positive udvikling i vores delikatesseafdeling.
Har du lyst, energi og en passion for madlavning? Vil du have ordentlige arbejdsforhold, respekt for dit håndværk og mulighed for at udfolde din faglighed i hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter.
Dine arbejdsopgaver
- Deltage i den daglige produktion og kundebetjening.
- Sikre inspirerende og indbydende udstillinger med fokus på sæsonens varer.
- Være med til at skabe en veltrimmet, inspirerende og salgsklar delikatesseafdeling.
- Arbejde med kvalitetssikring og sikre den gode kundeoplevelse.
- Bidrage til udvikling af nye retter, måltidsløsninger og spændende specialiteter.
- Være med til at holde en høj standard inden for fødevaresikkerhed og hygiejne.
- Bidrage til afdelingens fortsatte udvikling og vækst gennem godt købmandskab.
Håndværk, faglig stolthed og købmandskab
Du kan være uddannet delikatesseassistent, kok, slagter eller have erfaring fra lignende stillinger. Det vigtigste er dog, at du har interesse for mad, gode råvarer og lysten til at lære. Har du den rette indstilling, sørger vi for at give dig de bedste muligheder for at blive en succes hos os.
Som person er du pligtopfyldende, ansvarsbevidst og trives med en afvekslende hverdag. Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
- Du tager ansvar og arbejder selvstændigt.
- Du er serviceminded og brænder for at skabe gode kundeoplevelser.
- Du er kvalitetsbevidst og har høje standarder inden for hygiejne og orden.
- Du er fleksibel og bidrager positivt til samarbejdet med dine kollegaer.
- Du motiveres af at gøre en forskel og være en vigtig del af butikkens succes.
Stillingen er på fuld tid, og der indgår weekendvagter hver 3. weekend både lørdag og søndag. I stillingen vil du have en fast ugentlig fridag.
Bliv en del af Løvbjerg
Hos Løvbjerg er vi stolte af vores stærke købmandskab, vores fokus på kunderne og vores lokale forankring. Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling, og hvor vi sammen arbejder for at give kunderne de bedste oplevelser hver dag.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt via linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.