Frugt- og Grøntchef Løvbjerg Vejen
UNIK mulighed i Løvbjerg!
Kan du inspirere vores kunder med et spændende sortiment af frugt og grønt og samtidig sikre høj kvalitet og god drift af afdelingen? Vil du være leder i et dynamisk miljø, hvor dine beslutninger vil bidrage til vores fælles succes?
Så er det måske dig som skal sikre at frugt- og grøntafdelingen altid fremstår slagsklar og inspirerende.
JOBBET
Dine arbejdsopgaver er mangeartede, og du skal blandt andet løse følgende opgaver:
- Gennem dine indkøb sikre en altid inspirerende, velopfyldt og veltrimmet frugt- & grøntafdeling.
- Opbygning af spændende og inspirerende udstillinger.
- Kvalitetssikring og fokus på den positive indkøbsoplevelse.
- Udvikle og lede dit team til succes.
Vi forventer, at du som leder er drevet af at skabe resultater gennem gode kundeoplevelser – hver eneste gang! Du bliver en del af lederteamet og skal gå forrest og skabe succes fra dag 1.
Det er vigtigt, at du brænder for dit team og for at give vores kunder en god oplevelse med hjem. Det er afgørende, at du har erfaring indenfor området, og har et stort produktkendskab.
Frugt og Grønt i Løvbjerg
Vi er et team af dygtige og positive kolleger på tværs af butikkerne, der hver dag sørger for at præsentere et stort og indbydende sortiment af frisk frugt og grønt til kunderne. Vi har et nært samarbejde med udvalgte producenter, vi er stolte af vores yderst brede og sæsonaktuelle udvalg af frugter og grøntsager, og vi ved, at flot præsentation af produkter i høj kvalitet er noget, der vejer tungt hos vores kunder.
VI TILBYDER
- Beskæftigelse i en dynamisk virksomhed, hvor vi sætter kvalitet og service meget højt.
- Et udfordrende job i en tempofyldt hverdag.
- Stor mulighed for at skabe synlige og målbare resultater.
- Mulighed for ledelsesmæssig og personlig udvikling.
- Løn efter kvalifikationer, samt diverse personalegoder.
Forventet tiltrædelse: 01.06.2025
Da vi indkalder egnede kandidater i takt med, at vi modtager ansøgningerne, anbefaler vi dig at sende ansøgning samt CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!