Slagtersvend Løvbjerg Esbjerg

Løvbjerg Esbjerg har travlt og søger derfor en dygtig og passioneret slagtersvend. Vil du være med til at levere en enestående service og kvalitetsvarer til vores kunder? Så er det måske dig, vi leder efter.

Din opgave i teamet:
  • Du bliver en vigtig del af den daglige produktion.
  • Tilbyde kunderne lækre varer af høj kvalitet.
  • Rådgive og inspirere kunderne til retter og serveringsforslag.
  • Hjælpe med at udvikle nye retter og måltidsløsninger.
Din kontakt med vores mange lokale kunder er vigtig. Det er vigtigt, at du kan lide at bruge tid på at skabe en god relation og sikre, at butikken lever op til den kultur og de værdier Løvbjerg er kendt for.

Om dig:
  • Du er uddannet slagter.
  • Du har en naturlig faglig stolthed og har derfor lyst til at skabe madoplevelser, som gør, at vores kunder kommer igen og igen.
  • Du er en udadvendt person som trives i et dynamisk og humørfyldt butiksmiljø.
  • Du vil udvikle dig i jobbet, og har lyst til at være en aktiv del af at udvikle butikkens slagter- og delikatesseafdeling.

Vi tilbyder:
  • Et spændende og udviklende job som en del af et hold, hvor vi sætter kvalitet i højsædet.
  • Fleksible og gode arbejdsforhold – vi tager alle ansvar og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne.
  • Løn efter kvalifikationer og flere personalegoder.
  • Et job hvor DU får lov at gøre en forskel for dig selv og dit team.
Stillingen er en fuldtidsstilling med faste arbejdstider, og derudover vil der fast være arbejde hver tredje weekend. Der vil være tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi går op i håndværket
Hos Løvbjerg Esbjerg er vi stolte af vores fag. Det gælder alt fra klassisk pølsemageri og friskhakket kød til vores store og indbydende betjente disk. Vi skærer selv vores kød og sætter en ære i det gode slagterhåndværk – og det er blandt andet dette fokus, der har været med til at sikre os en nominering til Slagterprisen 2025.

Sæt dit præg på butikken
Det er medarbejderne, der skaber vores succes – med hver deres personlighed - og netop din personlighed er lige så vigtig som dine faglige kvalifikationer. Vi ansætter det hele menneske og udvikler vores medarbejdere – hos os kan du dét, du vil - og tager ansvar for.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi indkalder egnede kandidater løbende, så send venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 10. november 2025
Kontaktperson:
Michael Jeppesen +45 96 13 21 81
Arbejdssted:
Schaubparken 24 6700 Esbjerg Løvbjerg Esbjerg 218 - Løvbjerg Esbjerg
Jobagent: Opret jobagent
Løvbjerg Supermarked A/S
Borgergade 12, 1. sal
8700 Horsens
Tlf.: 75 62 98 55
CVR: 17 88 87 49