Slagtermester Aabenraa

Områdets bedste slagtermester

Løvbjerg Aabenraa søger en kompetent slagtermester, der får ansvar for, at kunderne får en god og inspirerende oplevelse. Løvbjerg brænder for at gøre en forskel for kunderne, og som slagtermester er din succes betinget af slagterbutikkens drift, udvikling og ikke mindst medarbejdernes trivsel.

JOBBET
Du har stor indflydelse på din afdeling, hvad angår indretning og sortiment. Herudover er der mulighed for at lave lokale initiativer og tilbud - hvilket gør, at du kan udøve ægte købmandskab. Derfor vil en stor del af din tid også gå med varerne og ikke mindst kunderne - for at få en fornemmelse af deres behov, og yde den service, der skal til for at gøre en forskel i hverdagen. Det indebærer, at
  • Du tilbyder kunderne gode og lækre varer i salgs-klare bokse, der afspejler kundens behov både først og sidst på ugen
  • Du rådgiver, betjener og inspirerer kunderne til retter og serverings-forslag, gerne med vin, der passer til
  • Du er ansvarlig for produktion, egen-kontrol, salg, arbejdsplaner i afdelingen
Du refererer til Købmanden og har et nært samarbejde med denne om opfølgning af kædens koncept.

SLAGTER MED MERE
Din personlighed er lige så vigtig som dine faglige kvalifikationer, og det er derfor afgørende, at du er selvkørende og har fokus på høj kvalitet og service. Du ved, hvad god kundeservice indebærer og går forrest for at sikre, at kunderne får en god oplevelse. Endelig har du dit gode humør med på arbejde, og kunderne kan mærke, at du arbejder med det, du er bedst til. Herudover er det vigtigt, at
  • Du er uddannet slagter eller har erfaring som slagter, gerne fra detailbranchen
  • Du har kendskab til planlægning af produktion og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du kan dit håndværk og dine udskæringer
  • Du har ambitioner om at videreudvikle dig i jobbet samt at udvikle butikkens slagter-afdeling
  • Du har leder-erfaring og kan lede, inspirere og motivere dine medarbejdere
  • Du har gå på mod og godt humør
  • Du arbejder struktureret, er målrettet og ikke mindst resultatorienteret
VI TILBYDER
  • Job i en dynamisk virksomhed, hvor vi sætter kvalitet og service meget højt
  • Et udfordrende job i en tempo fyldt hverdag
  • Stor mulighed for at skabe synlige og målbare resultater
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En attraktiv lønpakke samt diverse personalegoder
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 23. juli 2024
Kontaktperson:
Søren Galsgaard +45 96 13 21 41
Arbejdssted:
H. P. Hanssens Gade 41 6200 Aabenraa Løvbjerg Aabenraa 214 - Løvbjerg Aabenraa
Jobagent: Opret jobagent
Løvbjerg Supermarked A/S
Borgergade 12, 1. sal
8700 Horsens
Tlf.: 75 62 98 55
CVR: 17 88 87 49